CF-Foreningens formand, Sune Schackenfeldt, har i dag indgået aftale mellem CF-Foreningen og HB Køge om at forlænge samarbejdet, hvorved CF-Logoet er at finde på HB Køge-spillernes fodboldtrøjer i hele denne fodboldsæson.
Sæsonstarten indledes fredag d. 6. august, hvor HB Køge møder FC Fyn på HB Køges hjemmebane (SEAS NVE PARK i Herfølge).
HB Køge spillede i foråret 2010 med CF-logo på brystet af klubbens trøjer. Reklameværdien ved dette var nærmest uvurderlig for CF-Foreningen. Det synlige logo på HB Køge-trøjerne har været med til bredt at udbrede kendskabet til CF overfor den danske befolkning. Cystisk Fibrose har ikke tidligere haft mulighed for en eksponering i så massivt omfang, som mens
HB Køge i dette forår reklamerede for CF i SAS-Ligaen.
Reklamer på fodboldtrøjer i SAS Ligaen og Viasat Divisionen anses generelt for at have stor synlighed og markedsværdi på grund af direkte TV-transmissioner af kampene på TV-kanalerne 3+, Canal 9, TV2Sport, TV2 og DR1. I den kommende sæson spiller HB Køge i 1. division - den såkaldte Viasat Division - da klubben efter sidste sæson sammen med AGF måtte rykke ud af SAS Ligaen.
Både Cystisk Fibrose Foreningen og HB Køge havde et stort ønske om at kunne fortsætte samarbejdet, hvilket i dag er blevet muliggjort. Det vil støtte oplysningsarbejdet om CF til stor gavn for denne lille sygdomsgruppe - og være til opmuntring for familier med den sjældne, arvelige sygdom.
GRATIS til fodbold med Cystisk Fibrose til ALLE
HB Køges kampe
- både ude og hjemme
CF-familier (CF-patienter, søskende og forældre) med gyldigt medlemskab, dvs. har betalt kontingent for året 2010 el. det tidl. livsv. medl.skab), tilbydes at komme GRATIS til fodbold med HB Køge til ALLE klubbens kampe, både ude- og hjemme.
En oversigt over HB Køges kampprogram findes på nedenstående link:
DBU - 1. Division. Kampprogram for HB Køge
Har man lyst til at overvære en eller flere kampe, skal man senest 1 uge før kampdagen kontakte CF-Foreningen på e-mail: info@cff.dk, som herefter bekræfter medlemskab og billetter til kampen.
Mød HB Køge-klubben og spillerne
Endvidere tilbyder HB Køge, at CF-patienter og deres familier kan møde spillerne på hjemmebanen, få rundvisning på anlægget, se omklædningsrum samt lege med klubmaskotten 'Svante' og deltage i aktiviteter mm.
HB Køges hjemmebane er:
SEAS NEV Park,
Vordingborgvej 124,
DK-4681 Herfølge
Læs mere om HB Køge på klubbens website: www.hbkoge.dk |