Støt CF Kontakt Debat Søg Webshop Hjem
    
     
           
 

 
 

Skilejr 2018 for unge med cystisk fibrose i Alpe d´Huez i Frankrig

Cystisk Fibrose Foreningen arrangerer årligt en skilejr for 16 børn og unge med cystisk fibrose i alderen 10-17 år. Næste skilejr er i uge 9 i 2018, og turen går til Alpe d’Huez i Frankrig.

Der er afrejse lørdag den 24. februar og hjemrejse lørdag den 3. marts 2018.

Der er tilmeldingsfrist d. 29. september 2017 kl. 12.

Der vil være 3 eller 4 lejrledere med på skituren. Vi rejser med fly, og det er muligt at rejse fra enten Billund eller Kastrup.

Skulle finansieringen af skilejren 2018 mod forventning ikke blive sikret, forbeholder vi os retten til at aflyse turen, og deltagerne vil få returneret deltagergebyret.  

Pris

Cystisk Fibrose Foreningen dækker udgifterne til flyrejse, hotelophold, hovedmåltider, leje af ski og støvler samt liftkort. Begyndere vil desuden blive tilbudt skiskole. Evt. rejseudgifter til/fra henholdsvis Billund og Kastrup samt lommepenge er for egen regning.

Deltagerne betaler selv et deltagergebyr på 1.500 kr. pr. person.

Såfremt der ikke er betalt kontingent gældende for 2017, skal dette betales samtidig med deltagergebyret.

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er 29. september 2017 kl. 12, og tilmeldingen er bindende.

Du tilmelder dig ved at udfylde nedenstående tilmeldingsskema og sende til Tanya Møller Christiansen fra sekretariatet på tmc@cff.dk.

Hent tilmeldingsskema som Pdf

Hent tilmeldingsskema som Word

Med mindre et afbud skyldes sygdom, kan deltageren blive opkrævet den fulde pris for rejsen (op til 14.140 kr.) og ikke kun de 1.500 kr. i deltagergebyr.

Hvis flere end 16 unge melder sig til skilejren, forbeholder vi os ret til at prioritere ansøgere, som ikke tidligere har deltaget, og herefter prioriterer vi efter behov og først indkomne tilmeldinger.

Efter tilmeldingsfristen vil I få endelig besked om, hvorvidt I er tilmeldt skilejren, samt information om hvordan og hvornår deltagergebyret skal indbetales.

Rejseforsikring

Vi gør opmærksom på, at I selv skal tegne en rejseforsikring, der også dækker hjemtransport. Vi kan kun medtage deltagere, der er forsikret, og det er vigtigt, at I oplyser forsikringsselskabet om, at barnet har cystisk fibrose.

Skulle finansieringen af skilejren 2018 mod forventning ikke blive sikret, forbeholder vi os retten til at aflyse turen, og deltagerne vil få returneret deltagergebyret.  

Krydsinfektion

For at undgå risiko for krydsinfektion mellem skilejrdeltagerne, så følger vi Cystisk Fibrose Centrenes retningslinjer for møder og lejr med overnatning.

Læs mere om ”Retningslinjerne for møder og lejr med overnatning”

Det betyder, at jeres barn forud for skilejren skal have foretaget en spytprøve på jeres Cystisk Fibrose Center for at blive clearet til skituren.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn må deltage på skilejren, kan du spørge på dit Cystisk Fibrose Center.

Hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tanya Møller Christiansen på telefon 25 37 70 30 eller e-mai tmc@cff.dk

 


 

   

 

 
   
 

Copyright all rights reserved by Danish Cystic Fibrosis Association 2009 eeeeeee eWebsponsorer: