Alpe d'Huez 2008 - Skilejrdagbog

Christian og Lasse kørte fra Amager ved middagstid for at møde de CFere, der skulle rejse fra Billund, og efter et stykke tid modtog skilejrchefen første snemelding: Der er masser af sne på Fyn, så vi overvejer at blive her og køre ned til Svanninge Bakker.

I lufthavnene mødtes lederne så med CF'erne og deres forældre og anden familie, der var mødt op for at tage afsked. Det er altid spændende for os at møde de nye deltagere og deres familier, og ofte er det svært at afgøre, om det er sværest for CFeren eller familien at tage afsked. Og så er der ligeledes de store gensynsscener med de ”gamle” CFere.

I Kastrup startede vores luftfartsselskab med at åbne 1 skranke til check in og hurtigt dannede sig en 100 meter lang kø med ivrige skirejse-gæster, som alle ville checke hurtigt ind. Til alt held blev der efterhånden åbnet 4 skranker, men vi var dårligt nået gennem sikkerhedskontrollen, før der blev givet besked om boarding.

Der var næsten rettidig afgang fra Billund, mens Kastrup-flyet var 20 minutter forsinket. Derfor fik de Billund-rejsende et lille forspring i deres transferbus fra Chambery frem til den berømte opstigning til Alpe d’Huez, og de 10 minutter nåede vi Kastrup-rejsende aldrig at indhente. Omkring kl. 00.45 var vi alle landet på vores hotel le Refuge, kufferterne blev hurtigt båret på værelser, alle fik en tallerken suppe og derefter på hovedet i seng!

På trods af den sene ankomst var der tidlig morgenvækning – allerede kl. 06.45, da vi skulle fra hotellet allerede kl. 08.15, så vi kunne få lejet ski
og derefter sende 8 af CFerne på skiskole. Der var dog en meget lang kø hos skiudlejningen, så vi kom desværre for sent i skole, men alle nåede
dog at få afprøvet skiene i strålende solskin.

Lejrchefen havde en såkaldt hjemmedag, hvor det meste af tiden dog gik med at få CFere til og fra skiudlejning, skiskole, men det blev dog også til et par timer på vores hotels dejlige terrasse, hvor Beatrice, Catherine og Emilia fik en god grillbuffet til frokost. I løbet af dagen kom flere og flere
af deltagerne og lederne tilbage til hotellet, og der var ikke de store protester, da lederne bad CFerne om at gå på værelserne til vores traditionelle eftermiddagshvile i en time.

Kl. 19.00 mødtes vi alle i restauranten – efter et velfortjent bad og omklædte til vores 3 retters middag, og da den var overstået, holdt vi vores første aftenmøde i hotellets lounge, som er reserveret til os i ½
time hver aften. Her blev ”CF Skiteam 2008 Grundloven” udleveret til deltagerne, og vi talte lidt om vigtigheden af at få drukket rigeligt med almindeligt vand (ikke Cola) i løbet af dagen og at spise noget mad, der giver energi (og ikke bare hvidt brød, pommes frites og slik). Derefter var der dømt tidlig sengetid for alle 18 deltagere/ledere i årets skilejr.

I går kunne vi sige, at morgenstund har guld i mund, fordi solen strålede hele dagen. Mandag var solen erstattet af tæt snevejr. Der er efterhånden en fast praksis fra morgenstunden, at alle bliver blidt vækket af en af lederne, og så mødes alle til morgenmad nogenlunde samtidig.

Skiskoleholdene skulle starte henholdsvis kl. 9.15 og 11.15, mens Sigrun og drengene (Alexander, Casper, Jesper og Oleander) tog afsted med Amalie og Christian op på Signal Homme, hvor de fik prøvet en af Alpe d’Huez’ spektakulære stolelifter, der først kører vandret og derefter ned i en slugt, før den kører op igen.

På grund af snevejret var der god brug for skibrillerne, men det var svært at se op og ned på pisterne. Vi mødtes derfor alle til frokost på hotellet, og derefter blev der hygget, skrevet postkort og spillet spil.

Efter 20 timers snevejr vågnede vi op til klar himmel og dejlig solskin. Kun Catherine skulle på skiskole i dag kl. 09.15 – og kl. 13.00 havde vi meldt os til DanSki’s picnic oppe i terrænnet.

Derfor valgte resten af CF Skiteam at bruge formiddagen på Signal-bjerget, hvor picnicen skulle holdes, hvor vi hurtigt splittede op i nogle grupper. Amalie og Casper hentede Catherine fra skiskole og tog op til restauranten på Signal-bjerget, hvor der var dømt ”vand”-pause. Nogle af pigerne fik af Klavski lov til at tage liften op selv, men kunne ikke se, hvor de andre holdt pause. Derfor kørte de da bare ned til picnic-stedet, hvor én af DanSkis personale fik sendt dem i bund igen og kunne aflevere dem til Lasse, som var ude at lede efter dem.

På picnic-stedet mødtes næsten alle DanSkis gæster i denne uge, der var bygget hop i terrænnet, og der var dækket op til en lækker picnic med blandt andet grillet kylling, men også chokolade-kiks og andet slik. Det var rart at se, at CFerne havde hørt efter i ernæringsforedraget, så de først fyldte deres tallerken med ”rigtig” mad, før der blev taget slik.

Efter spisningen drog Jesper, Oleander og Frida op for at prøve skihoppet sammen med nogle fra DanSki-personalet. Det var dog med blandet succes, at skihoppet blev forceret. Efterfølgende blev der taget gruppefotos af os alle af Joen, en af DanSkis rejseledere.

De fleste udnyttede det gode solskinsvejr efter picnic til at få slidt lidt mere på pisterne, og først kl. 16.00 var vi alle på hotellet. Her var det slet ikke nødvendigt for lederne at huske deltagerne på hvile på værelserne – det kom helt automatisk. Kl. 17 blev der fejret fastelavn på hotellet, og enkelte af vores deltagere kom ned udklædte, mens de fleste andre var tilskuere. Der blev både bidt til bolle, og bagefter var der tøndeslagning. Her blev Beatrice dette års kattekonge på Hotel Le Refuge.

Atter en gang tidlig morgenvækning, da begge skiskolehold skulle møde
kl. 9.15. Dagen startede med let snevejr, men allerede ved middagstid var det klaret op. Enkelte valgte at tage tilbage til vores hotel for at spise frokost, og derefter tilbringe eftermiddagen i byen eller på hotellet.

CF’erne valgte sidst på eftermiddagen at ”lege” bryllup på et af værelserne, og i mangel af ris til at kaste på brudeparret, var der nogle ”lyse” hoveder, der fandt på at kaste chips og vand efter hinanden. Samtidig steg larmen til uanede højder.
Samtlige deltagere blev kaldt ned til dundertale, og de blev stillet over for valget mellem at tage et fly hjem fra Lyon næste dag, eller at kontakte personalet, låne en støvsuger og få ordnet værelset.

Vi ledere konkluderede, at gruppen var overtrætte, så straks efter aftenspisningen var færdig ca. Kl. 20.30, var der tidlig værelsestid for deltagerne og tilskuerne til brylluppet.
Kun Sigrun og Svanna havde mulighed for at hygge sig med lederne denne aften – og vi ledere nød selskabet!

Igen skulle vores letøvede på skiskole kl. 9.15, mens begynderskiskolen var færdig, da vores tilbageværende deltagere havde nået et så højt niveau, at skilæreren mente, at han ikke kunne lære dem mere, uden at de kørte langt væk fra de andre på skiskolen.

Vi ledere kunne også med selvsyn konstatere, at vores mange første gangs og anden gangs deltagere på skilejren kører sikkert og fornuftigt ned af pisterne, nogle med lidt større ”plov” (= bremse) end andre.

Turbo-holdet – dvs. de fire drenge + Amalie, Christian og Klavs tog på en længere formiddagstur til Vaujany, hvor vi startede fra 2.700 meters højde og kørte af en dejlig nypræpareret rød piste ned til Vaujany. Sidste del af turen lå desværre i skygge, så der var lidt hårdt.

Laura og Lasse hyggede sig med begynderne om formiddagen og hentede de letøvede fra skiskolen, og derefter havde vi aftalt, at alle skulle mødes i terrænnet til frokost. Imidlertid var turboholdet blevet delvist fanget, da en af lifterne ikke kørte, så de tog frokosten for sig selv.

Efter frokost mødtes alle, og vi dannede nye grupper af skiløbere. De fleste kørte lidt af eftermiddagen på og ved Signal-bjerget, og sidst på dagen smuttede Alexander, Jesper, Lasse og Klavs en tur over på Signal Homme-bjerget.

Om eftermiddagen opstod der en større krise på hotellet, da CF-bankbestyrer Klavs ikke nåede tilbage til almindelig åbningstid i banken, så efter den obligatoriske hviletid kl. 16.30 – 17.30 var der kø ved døren.

Da ingen skulle på skiskole, var der seneste værelsestid kl. 22.30, men nogle var trætte af den megen sol og bjergluft, så de tørnede tidligere ind.

Det havde været for ensformigt, hvis vi skulle berette om overskyet vejr, snestorm eller andet hver dag, men strålende sol fra morgenstunden er noget helt andet.

Fredag formiddag havde vi planlagt en udflugt til Pic Blanc, som er det højeste bjerg i Alpe d’Huez området. Da der kun er kulsorte pister ned derfra, var der ingen, der skulle have ski med hele vejen op. Enkelte valgte slet ikke at tage ski med op, mens resten satte deres ski i 2.700 meters højde, før vi skulle med 80 personers kabinen op til toppen i 3.300 meters højde. Desværre fik Emilia et lille ildebefindende, før vi skulle med sidste kabine, så Lasse og Christian kørte hende tilbage til hotellet, hvor hun hurtigt fik det bedre efter masser af vand og en enkelt cola.

Andre af tøserne blev nede fra Pic Blanc og ventede på os andre, der så ud over et hav af kendte bjerge. Vi kunne bl.a. se Mont Blanc, Mont Ventoux (kendt fra Tour de France) og så vores destination for 2 år siden – nemlig Les Deux Alpes.

Fredag er der grill buffet på hotellet, og det ville alle CF’ere gerne prøve, så efter bestigningen af Pic Blanc kørte alle med lifter eller på ski tilbage til hotellet, hvor der blev serveret spareribs, kylling, pølser på grillen og god pastasalat.

Lederne valgte at blive oppe i terrænnet og tog op på Signal-bjerget, hvor vi nød en stille og rolig frokost. Efter frokost tog Amalie og Laura tilbage til hotellet, hvor de bl.a. kunne se, at mange af CF’erne brugte kræfter på at kælke i lange rækker på ”vores” skibakke.

De tre mandlige ledere tog en ægte turbo-tur over til Vaujany, hvor Klavski blev tvunget ned af en sort piste, der gav os alle varmen. Herefter tilbage med masser af lifter, hvor vi lige nåede den sidste sol på hotellets terrasse. Kl. 16.00 drog skiøglerne enten ud i byen for at gøre indkøb (nogle kan formentlig glæde sig til fine gaver), mens drengene tog i sportscenteret, hvor der var ”landskamp” mellem hotellernes personale. Det danske hold kom på en fornem andenplads (ud af tre).

Fredag aften er sidste aften i Alpe d’Huez, og som der efterhånden er en tradition for, nåede Laura at færdiggøre et større billedshow med nogle af de rigtig mange gode billeder, som vi har fået taget.

I morgen venter hjemrejse for de fleste af os – inden da bliver Alexander dog afhentet af sin far og brødre, så han kan køre lidt mere på ski i næste uge i Serfaus i Østrig.