Støt CF Kontakt Debat Søg Webshop Hjem
    
     
           
 

 
 
 

RITTER Classic 2004
Stor succes for TEAM CYSTISK FIBROSE

 

Super-Magnus mødte Super-Mario Cipollini og Jens Abrahamsson i mål
på 7. pl. - kun 3 sek. efter Cipollini.

Med en baggrund som A-rytter i Mountain Bike må det siges at være et løvespring at komme i mål lige i haserne på 'Super' Mario Cipollini, Løverners Konge fra Italien, - stjernen i årets RITTER CLASSIC søndag den 20. juni.

Desværre var der en række fejl i den først udsendte Ritter-resultatliste, hvorved en helt anden rytter optrådte på 7. pladsen og blev nævnt i den første pressemeddelelse fra RITTER Classic. Men i løbet af dagen er fejlene blevet korrigerede.

Umiddelbart før løbsstarten blev Magnus desuden interviewet af Henrik Elmgreen og fortalte da, at han aldrig før havde kørt så langt, - hidtil længste løb var 80 km. Men SUPER-MAGNUS gennemførte de 115 km i RITTER Classic i fin stil og kom i mål i tiden 4:18:24, træt, men glad. Allerede i dag er han på cyklen igen – til træning i sin klub, Lyngby Cykelklub.

Og udover Jens Abrahamsson’s 7. plads var der mere succes for TEAM CYSTISK FIBROSE. Ti af rytterne kom nemlig i mål blandt de første 50 og fik så flotte placeringer som 15/Per Pallesen, 16/Chris Fischer, 19/Kenny Olsson, 21/Sven Olav Lund, 22/Troels Christensen, 26/Brian Jørgensen, 35/Peter Nissen, 36/Dennis Jensen og 44/Carsten Mikkelsen.

Med 52 deltagere var TEAM CYSTISK CYSTISK FIBROSE det næststørste hold i RITTER Classic. Et par styrt var der undervejs, men heldigvis uden alvorlig personskade, og holdet bidrog i høj grad til at vise ”CF-flaget” på de sjællandske landeveje og således hjælpe med til at profilere CF og skabe
opmærksomhed om denne alvorlige sygdom, som har et absolut ikke-mundret navn.

Udover en række erfarne cykelryttere deltog også adskillige CF-familiemedlemmer og CF-venner i TEAM CYSTISK FIBROSE.

Tak til alle 52, der kørte for CF i år – og til Ole Ritter og hans stab for dette årlige løb, som CF nu har deltaget i 4 gange.
På gensyn i 2005.

Team Cystisk Fibrose 2004

 

 

 

 

 

 

Mario Cipolline og Magnus Lund

 

 

 

 

 

 

Jens Abrahamsson

 

 

 

 

 

 

Fotos: Birger Vogelius Freelance

 

 
   
 
Bund
Copyright all rights reserved by Danish Cystic Fibrosis Association 2007 eeeeeee eWebsponsorer: ROCHE, ABBOTT, NOVARTIS