Cystisk Fibrose foreningen har siden 2001, stillet til start i Ritter Classic med et cykelhold – Team CF. Det har udviklet sig
til et stadig større cykelhold og en årlig event/begivenhed, hvor vi hygger, cykler
og stiller
op for en god sag, i en ikke-traditionel sygdomssammenhæng.
Trods fokus på ’hygge’ har vi dog alligevel konsekvent forsøgt, at blande os i kampen om løbets topplaceringer. Hertil forsøger vi hvert år at hente nogle ’professionelle’
og ’hurtige’ navne, mens alle vi andre cykler for motionens og hyggens skyld med håbet om en FANTASTISK og UFORGLEMMELIG cykeloplevelse.
Formål med TEAM CF i Ritter Classic
- At skabe opmærksomhed omkring Cystisk Fibrose som en livstruende sjælden sygdom, der rammer børn – i en tid hvor specielt de sjældne sygdomsgrupper har svært ved at få gennemslagskraft og økonomisk støtte. Jo flere, der har støtte os ved at cykle, desto flere TEAM CF trøjer har der været ude på løbsruten, og desto mere opmærksomhed har vi tiltrukket os i forbindelse med TV- og pressedækningen fra løbet. Derved udbreder vi kendskabet til CF i befolkningen, og håber, at det kan bane vejen til at skaffe penge til vores forskningsprojekter og kongresdeltagelse for danske CF-læger.
- At sætte fokus på vigtigheden af, at kunne og ville motionere, selv om man lider af en alvorlig kronisk sygdom som i væsentlig grad påvirker lungerne og dermed vejrtrækningen.
- At give CF-familier mulighed for at være sammen med deres venner og arbejdskollegaer om en fantastisk cykeloplevelse, hvor de samtidig støtter en god sag.
Webnyhed 25.08.2009:
Lise Sørensen vinder damerækken i Ritter Classic
Læs mere: Faktaboks om Cystisk Fibrose
Læs også om Ritter Classic: www.ritterclassic.dk
Opdateret: 27.08.2009 |
|